- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
99

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Middag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun vel bange for, at Børnene skulde arve hendes
fortryllende Egenskaber – – hirr, hirr, hir-r-r!

– Skal Baronen ikke ha’ en frisk Cigar?

– Tak! – – Og hun skal ha’e gjort det selv
– mens Vognen kørte efter Lægen. – – Flot Kone,
hva’? – – Har De en Kniv? spurgte han saa og lagde
sin Haand over paa mit Ben.

– Værsgod, sagde jeg.

Han tog Kniven.

– Den er varm, sagde han – af det unge Legeme
– – hirr, hirr, hir-r-r!

Jeg flyttede mig lidt bort fra ham. Han sad og
kiggede paa mig fra Siden, medens han skar Spidsen af
Cigaren.

– De rejser snart? spurgte han saa.

– Ja, en af Dagene.

– Kommer De ikke til Vintersborg først?

– Jo, Tak, hvis min Bro’er har Heste.

– Kunde De ikke ha’ Lyst til at blive en otte
Dages Tid hos mig? vedblev han.

– Tak, men det kan jeg skam ikke.

– Tænk over det. – – De er velkommen.

– Tak, sagde jeg.

Og saa blev der en Pause.

Baronen laa stadig pan Nakken og stirrede op i
Loftet. Cigaren havde han sat i et mægtigt Merskumsrør
med Ravspids. Og alle hans Fingre var besat med
Ringe.

– Skal vi ikke gaa ind og spille Billard, Hr. Baron?
spurgte jeg.

Nej, nej, unge Mand! – – Vi har det jo
fortrinligt! – – Skænk en Chartreuse! sagde han og
lagde Haanden op pan min Skulder, snaledes at et Par
af Fingerspidserne kom til at ligge paa min Hals. Det
fór mig koldt ned gennem Rygraden.

– Jeg tror heller, jeg vil ha’ Kognak! sagde jeg og
rejste mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free