Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og saa tog jeg mit Glas og gik ind gennem
Dagligstuen til Billardværelset.
– – – –
– Hvor stor er Frørup egentlig? hørte jeg
Jægermesteren fra Gottesgave spørge, da han stod i Døren.
– I Dag er ’en sgu nok sine tre Tusind Tønder
Land! klunkede Forpagter Egelund – for det er
umanerlig Lavvande!
Dyrlæge Hansen sad henne i en Krog med en Cigar
i Munden og et Glas Kognak staaende i Vindueskarmen.
– Naa Dyrlæge, sagde jeg, hvad sidder De og
tænker paa?
– Jeg fordøjer, sagde han.
Dyrlægen var Ungkarl. I de elleve Aar, han havde
været nedsat i Kamstrup, havde han regelmæssig hvert
Foraar friet til en af de mere velhavende
Gaardmandsdøtre, men ligesaa regelmæssig faaet nej. Dette oprivende
Liv havde kastet et stille vemodsfuldt Præg over hans
Ansigt og hele Fremtræden. Naar man stødte paa ham
i Selskabslivet, stod han gærne op ad en Dørstolpe og
smilte indadvendt. Eller han sad i en Krog og tænkte.
Og forresten yndede han nok at tage sig en ganske
stille Rus, sagde man.
Jeg satte mig paa en Stol ved Siden af ham.
Vi sad en Stund tavse og saa’ paa de spillende. Saa
sagde Dyrlægen dybt inde bag sit Skæg!
– Det var en mejet velsmagende Middag! sagde han.
– Ja, sagde jeg. – Jomfruen ha’de Ære af den.
Dyrlægen tømte sit Kognaksglas, og jeg fyldte det
igen.
– Tak! sagde han.
En Stund efter lød det:
– Tænker Deres Bro’er ikke paa at gifte sig?
– Det er jo ikke saa nemt at finde en
Livsledsagerinde, sagde jeg.
– Nej, sagde han, slaaet af mine Ord. – Men efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
