- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
136

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faaet en Plads herude hos Kø’mand Skibsted. – –
Jeg synes sgu, hun begynder og drippe! udbrød han
og saa’ op mod Skyerne.

– Ja, der har vi skam Bygen! sagde jeg og pegede
ud mod Nord.

– Sa’e jeg ikke, a’ hun sku’ nok vide og knive op
a’ den Vej! – – Ju-das! herom! raabte han. –
Faarene ska’ hen i Læ a’ Skrænten, forklarede han mig og
traadte et Par Skridt frem paa Marken, for at Hunden
kunde se ham, medens han kommanderede.

Judas fòr afsted. Det lynede stærkt, og Tordenen lød
meget nærmere end før.

– Jeg ka’ saa daali’ tolle Tordenvejr i min Ryg!
sagde Per.

– Tror Du, jeg kan naa at komme hjem, inden det
begynder? spurgte jeg.

– Det tror jeg sgunne, sagde Per og kiggede hen
mod Uvejret. Ka’ ikke Kandedaten se paa Poplerne
derhenne, vedblev han, – a’ nu kommer Blæsten osse,
og saa gaar ’et sgu villi’t nok. – – Ju-da-a-s! brølede
han saa gennem den hule Haand, – nu render di jo a’
Helvede til! – – Kandedaten faar kryve ind i Vognen!
sagde han hurtigt og løb hen og tog sin Regnfrakke paa.

– Jamen, er der Plads til to?

– Ja–a! raabte han. – Men drej hinne fø’st, saa
Døren kommer fra Vinden!

Per skyndte sig ned mod Faarene, medens jeg løb
hen og fik drejet Vognen.

Det første Vindstød fór allerede susende hen over
Marken, og Træer og Buske nejede sig. Uvejret kom
hurtigt nærmere og nærmere. Tordenskyen, som først
havde været graablaa, antog lidt efter lidt en rød-gul
Farve. Og lange tynde Udløbere fra Skyens øverste Kanter
forlængede sig og trak sig sammen som Fødderne paa
en Edderkop. Et Par Hundrede Alen borte styrtede
Regnen ned og gled tæt som en Mur frem over Græsset.
Det lynede fra flere Steder pan én Gang, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free