Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. III. - Faareper. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mine Øjne, sæl om di ossensaa er lukkede! – – Men
det har da vist heller aldri’ vaarren saa undt et Vejr som
i Dav! sluttede han.
– Nu kan vi godt gaa ud! sagde jeg.
Per tog de vaade Halmviske ud af sine Træsko og
lagde to nye ind. Og saa krøb vi ud af Vognen.
– Ja, nu er det sgu fint! smilede han og saa’ op i
Luften, hvor Skyerne havde fordelt sig, og Solen
begyndte at bryde frem.
– Jeg frys’ sgu! sagde han lidt efter og baskede sig
med Armene. – – Men jeg maa nok hen og se til
Uldpelsene derhenne! vedblev han. – Vi faar vel drive
hjemad og se at komme i Seng! – – Fa’en til Ryg
én er bleven staferet ud med! sagde han saa og
ømmede sig. – Fa’vel Kandedat.
– Farvel Per!
– Saten til Essestens! mumlede han og gabede
utidigt og strakte sig, saa at han maatte gaa de første Par
Skridt fremad helt oppe paa Tæerne.
IV
Det var blevet rent snavs med Pers Mave siden den
Morgenstund, han havde været i Vandet.
Men han vilde ikke give sig over, han blev ude hos
sine Faar. Og derude listede han omkring ved en Stok.
Eller han sad paa en Grøftekant og brummede og skældte,
eller laa inde i Vogterhuset i Halmen og døsede. Og til
Tider maatte Judas besørge hele Arbejdet.
Saa en Morgen kom Forvalteren op paa Kontoret og
mældte, at Per var daanet, da han skulde staa ud af
Sengen. Og at man havde maattet sende to Drenge
afsted med Faarene, da det havde været aldeles umuligt at
faa Judas lokket ud af Karlekammeret.
Der gik Vogn efter Doktoren, og han beordrede straks
Per flyttet over i Gavlværelset ud mod Stakhaven, hvor
der var mere Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>