Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spekelerer immer! – Og sær om Natten, naar jeg ikke
faar Søvn i mine Øjne for Værk baade det ene og det
andet Sted. – Og saa hører jeg Musene arbedde
deroppe paa Loftet med Halmen, – – og Vejrhanen
skri’er imellemstunder saa fælt paa Taarnet. – – Og
jeg ligger bare og venter, a’ det ska’ bli’e Maaren igen.
– – Kandedat, sagde han pludselig, og hans Øjne blev
store og fulde af Angest si’ mig én Ting, Kandedat,
fuldt og bestemt! – – Mener Di, a’ Gu’ Fa-der, Søn
og hel-li-ge Aanden, som vi læste om, da vi gik i Skole,
– – mener Di, a’ han ossensaa kender mig personli’?
– Det gør han nok, Per, sagde jeg og nikkede
beroligende. – Men –
– Jo, for der er jo saa manne, manne Mennesker,
vedblev den gamle - baade her i Danmark og i Evropa
og i di andre Verdensdele derovre i Amerika, hvor Hans
Kresjan har vaarren, og hvor der er baade Tyskere og
Frans’mænd og Svenskere og sorte. – – Og jeg ka’
ikke ret granske ud, hvodden han dov ka’ vaarre Mand
for at holde Orden og Re’eli’he’ paa vos allesammen – –
Per lukkede træt Øjnene i og syntes ikke at vente
noget Svar. Saa spurgte han med ét:
– Hvem er monstro ude med Faarene i Dav?
– De er slet ikke ude, sngde jeg. – Det regner.
– Naa, saa det regner – –
Lidt efter begyndte han at le. Og jeg kunde se hans
Mave bevæge sig under Dynen.
– Hvad ler Du af, Per? spurgte jeg.
– Kæ! sagde den gamle med et lystent Smil – kæ,
hæ! – – Ka’ Kandedaten huske hinne den tykke Dame
ude ved Fuleskydningen? – – Jeg vilde sgu godt ha’
spenderet 25 Øre for at faa Lov til a’ ta’ fat paa hinne
– – hæ, hæ! det var Ky’ var ’et!
Per skuttede sig vellystigt i Sengen. Men paa én Gang
stirrede han stift hen paa den hvidkalkede Væg, hvor
Skyggen af en Gren vuggede sig op og ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
