- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
143

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Se, sagde han og smilede bredt – se, hvor di
ka’ – –

Og han gjorde en Bevægelse, som om han vilde ud
paa Gulvet. Men jeg greb fat i ham og holdt ham
tilbage.

– Ja–a, klynkede han – ja–a, jeg véd godt, a’
jeg har vaarren gal etter Kvindfolk i min Tid. – –
Men hva’ Saten kommer det Jer ved? – – Har jeg
ka’ske ta’et no’et fra Jer? – – Der er sgu
Fruentimmer nok I Verden til a’ forlyste sig med!

– Per! sagde jeg og lagde min Haand paa hans
Skulder.

Han trak hurtig Armen til sig og pressede Øjenlaagene
tæt i. Saa aabnede han dem igen og saa’ paa mig.

– Naa, det er Kandedaten? sagde han rolig. Ja,
det er rent skidt med mig i Dav. Og Maven er
bulnet ud, – – og Benene er hovne helt op til Knæerne,
– og Ho’edet og Tanken er sommetidder li’som
forvildrede paa mig. – – – Judas, er Du dér, gamle
Dreng? pludrede han paa én Gang løs igen, – er Du
dér? – – Naa, saa Du vil ikke ud med Faarene? –
– Jaja, din Iskariott, det gør jo heller ingen Verdens
Ting, for nu ska’ vi snart om i Kongstedkrogen, ska’ vi,
– – og saa ska’ Du nok faa Lov a’ komme ind til
Skovløberens Bella, – – hva’? gamle Dreng? hva’?
Grimpomenus! kæ, hæ! sagde han og stak til Hunden
med Pegefingeren. – Staar han ikke allerede der og
savler, det Svin! udbrød han pludselig. – Fø–i, væk!
bort med sig! sagde han og slog Judas midt i Ansigtet,
saa den hylede og trak sig hen i en Krog.

– Det er Synd, Per!

– Det er li’emeget! mumlede han – for den, der
ska’ stille sig frem for Gu’s Trone, hans Omgang ska’
vaarre ren paa det sidste! – – Jeg véd godt, a’ jeg
har ikke vaarren den Mand, jeg kunde! vedblev han
klynkende. – Som naarenstid jeg essempelvis ha’de sat
i en bedder og ri’eli’ere Indkomst, – – saa ha’de jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free