Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Nu gaar hun godt igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NU GAAR HUN GODT IGEN
Jeg gik miig ud paa blanken Sø –
for en Bissenbassen, Bissenbassen bum faldera!
dér mødte miig en lille Mø –
for en Bissenbassen, Bissenbassen bum!
Rov asta bov,
Rov asta bov,
Rov asta fiffen ja, fiffen Rov,
Rov asta bov for et Jav, Jav Jav!
Der lød en klukkende Gammelmandslatter, og én
raabte:
– Nu gaar hun godt igen, Hr. Johannes!
Jeg løftede Hovedet.
Det var Rasmus Skovfoged, der stod henne i
Lysningen mellem Granerne og Bøgene og stillede
Brændsel op i Favnemaal til Skovauktionen.
– Nu gaar hun godt igen! raabte han ned mod mig
og svingede med Huen.
Jeg kom gaaende i en af de smalle Kørebaner, der
var hugget ud gennem Granerne fra den ene Ende af
Skoven til den anden. Det var ved Mellemmadstid,
Klokken 9–10 om Formiddagen, Dagen før jeg skulde
rejse fra Frørup.
– Jeg synes minsandten Du staar og ler af mig,
Rasmus? sagde jeg, da jeg kom hen til ham.
– Ja, det er en fæl Gave, jeg har faaet! sagde
han. – Naar der er no’et, der ska’ grines a’, saa ka
jeg for aldri’ det la’ være! – Og Johannes gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0146.html
