Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han stirrede igen hen paa Væggen. Saa vendte han
sig om mod mig.
– Kandedat, hviskede han. – Nu er Solen nere, og
saa ska’ Faarene hjem! – – Og di Par Klæ’er, jeg
har, ska’ tilfalde Indsidder Lars Povlsens Enke. – –
Men sku’ Hans Kresjan komme, saa er ’et vel bedst,
a’ han faar mine strivede Bukser – –
Nu laa han lidt og mumlede noget, jeg ikke kunde
forstaa. San løftede han den ene Finger i Vejret og sagde
hemmelighedsfuldt:
– Der bo’r en Djævel i hver gu’skabte Fruentimmer!
– – Mandfolk vil di ha’! Mandfolk vil di ha’! gentog
han hurtigt. – Og di kryver og di kravler etter vos. –
– Og di rør’ ved vorre Fingre, og di rør’ ved vorre
Ben. – – Og saa si’er di, a’ det er vos, der ledder
dem ud paa di galne Veje! – – Løgnepak,
Løgnepak! skreg han og rejste sig rask overende i Sengen.
– Løg-ne-pak! gentog han klagende og faldt i det samme
baglæns om, mens Blodet løb ham ud af Munden.
Jeg skyndte mig over i Mejeriet og fik fat i et Par
af Pigerne. Og en Vogn blev øjeblikkelig sendt afsted
efter Doktoren.
Saa gik jeg tilbage til Kammeret igen og satte mig
paa en Stol henne ved Vinduet. Jeg vilde se den gamle dø.
Men der skete intet. Han laa rolig i samme Stilling
med Hovedet bøjet lidt bag over og Munden aaben.
Han talte ikke mere og rørte sig ikke mere. Først
henad Morgenstunden mellem 3 og 4 døde han.
Og Judas sad paa sin Hale foran Sengen, ubevægelig
som en Støtte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
