Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nu gaar hun godt igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den anden stagede, og jeg stod med Jærnet. – –
Men det er Fa’en til Arbejde saaden og staa og lægge
Spaaner og Halm paa hele Tiden! Og Blusset brænder
jo ikke li’eli’, for sommetider braser det klart nok op,
og sommetidder vil det til at gaa ud, og saa maa
Risten renses og – – Næi, det er sgu no’et Svineri,
det! – – Og saa imellemstunder naar Tiden ble’ lidt
langtrukken, klukkede Rasmus pludselig med Munden
fuld af Mad – saa begyndte jeg jo at synge – for
hva’ Satan? Men saa skældte Drengene sgu ud, for di
var meget mere alvorli’e paa Fiskeriet end som jeg. –
Men naar vi roede hjemetter, vedblev han – og ha’de
stanget no’en go’e Snese, saa bad di mig sgu li’egodt
om a’ synge – og der var sær én, som di dov aldri’
ku’ blie kjed a’!
– Hvad var det for en? spurgte jeg.
– Det var: Pi-gen paa Kerkegaar’en – –
– Lad os høre den, sagde jeg og trak min
Lommebog frem og min Blyant.
Rasmus tog sig en Slurk af Sodavandsflasken og
sang:
Midnatsklokken i Taarnet slaar,
dump ly-y-der Malmets Klan-g.
Na-tevægteren ene gaar
syn-ger en gu-deli’ Sang.
Rundtom sove di sø-de-lig,
Natten er kold og tyst.
En’nu skinner der hist og her
hos di sy-ge et Lys.
Hvo gaar vel saa sil-de hen
over den Kerkegaard?
Det er en Mø saa faur og fin
alt med sine udslavne Haar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
