- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
151

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nu gaar hun godt igen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Ja, den var saa køn, sagde jeg.

– Det sa’e mine Drenge osse, vedblev han. – Det
er sgu ossensaa kreperli’, a’ jeg har forglemt di andre
Vers, sagde han saa. Men naar ma’ bli’er gammel,
saa tror jeg, a’ Ho’edet er ikke nær saa adræt som i
Ungdommen!

– Naa-aa, sagde jeg.

– Jo–o, sagde Rasmus ivrig – det har jeg
obselveret manne Gange! – – Se nu her forgangen
Efteraar, saa kommer Jørren La’e’fo’ed til mig og viser
mig en ny Økse, – – han snitter jo og hugger og
er dygti’! Og saa si’er han til mig, a’ saaden en sku’
jeg køve mig, for den var krabat. Men jeg sa’e, a’
jeg var meget te’fre’s med den gamle. – Prøv den,
Rasmus! si’er saa han. Næ–i, si’er jeg, det er sgu
ingen Nytte til! – – Men han faar da praktenseret
Øksen i Haanden paa mig, a’ jeg sku’ prøve! – –
Og begriveli’vis var ’en bedder! for Konstruksjunen var
en hel anden, og Skaftet faldt meget bekvemmere til
Fingrene. – – Men hvorfor Fa’en ku’ jeg nu ikke
opdave det sæl? vedblev han. – Og hvorfor Satan
vilde jeg ikke tro ham, naar han forsikrede det? – –
Næ–æ, sluttede Rasmus og nikkede – sandt er ’et
sgu, hva’ der staar i Visen:

        Udi i din Ungdoms Vaar
        med raske Skridt du gaar;
        og naar du gammel bli-ver,
        paa Benene du hi-ver.


– Og hvorfor sku’ det ikke ossensaa vaarre
Tilfældet med Ho’edet? – – Naa, jeg maa nu da
si’e, tog han fat igen, – a’ jeg er ikke a’ di værste!
For naar vi kommer til Fu’leskydning eller Dyreskue
eller den Slavs, saa holder jeg mig da ri’nok til di
unge, for dér er da Liv, er der. – – Og saa ka’ ma’
sgu lære no’et a’ Ungdommen, vedblev han. For det
meste, vi fik i Skolen, det var Bibelhistaarie og Tæ’sk.
Og det ka’ jo vaarre meget godt naturli’vis, det vil jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free