- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
198

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fra Kirkegaarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hermed endte Kampen. Og de stridende Parter
mortificerede med Højagtelse de gensidige Injurier.

*




Jeg plejede hyppig at afslutte min Morgentur med
en Rundtenom paa Kirkegaarden.

Jeg gik ind ad den lille Laage nærmest Tolderporten,
læste Verset paa Pælen og vandrede derpaa ned
gennem Lindealléen langs Hækken til Vinklen ud mod
Marken, hvor man har Udsigt over Fjorden.

Undertiden kunde jeg tydelig se de smaa hvide Huse
ovre paa „Sandholmen“ skinne frem i Morgensolen
med deres glimtende Ruder og røde, teglhængte Tage.
Byen derovre laa sammenkrøbet i en lille ængstelig
Klump paa Solsiden helt nede ved Vandet. Og der var
kun tohundrede Indvaanere paa den ganske Ø.

Man havde fortalt mig, at Stedets Præst tillige
beklædte Embederne som Degn og Lodsoldermand, og at
der om Vinteren kunde gaa Maaneder, hvor det var
ham umuligt at slippe bort fra den halve Kvadratmil,
hvis Faar han var sat til at vogte.

Engang saa’ jeg ham paa Gaden i Fjordby; det var
en lille spinkel Mand med gulladen Ansigtsfarve og
vildtvoksende Haar og Skæg. Hans Øjne var store og
forundrede, og under Armen bar han et Par
Træskostøvler, en Violinbue og Martensens Ethik.

I diset Vejr var Øen usynlig.

– – – –

Jeg traf ofte paa Graveren og talte med ham. Men
mest talte jeg dog med hans lille seks Aars Søn, hvis
Fortrolighed jeg havde vundet.

Faderen gik og skuffede Gangene og rev dem og
kørte det nedfaldne Løv og de visne Kranse i Bunke
bag Materialskuret.

Undertiden sad han ogsaa paa en fladtliggende
Gravsten og spiste sin Frokost.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free