Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Fra Kirkegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eller han stod nede i en halvfærdig Grav og hev
Jord op med Hatten bag i Nakken og fløjtende
Melodien:
Bag grønklædte Bakke sad Hjalmar og græd – – –
Sønnen morede sig gerne med at hoppe afsted paa
ét Ben og sparke til Stene og Jordklumper. Dette
kaldte han at „fimse“.
Jeg har ogsaa set ham lægge den ene Arm omkring
et Træ, eller lade Pegefingeren glide langs Tremmerne
paa et Gravgelænder og saa gaa rundt i en
Uendelighed, idet han dinglede med Hovedet og sang af fuld
Hals.
De første Gange jeg talte til ham, stod han med
nedslagne Øjne og fortærede i vanvittig Selvopgivelse
Neglene paa sin højre Haand. Men efter at jeg flere
Dage i Træk havde trakteret ham med raa Chokolade,
lagde han Genertheden til Side og fattede Tillid til
mig.
– Dav, Weis! sagde han og beholdt Huen paa.
– Dav, Peter! sagde jeg.
– Har Du no’et Suggerla’e til mig i Dav?
– Nej, i Dag har jeg skam ikke noget.
Naa! nikkede han medgørlig, – men har Du da
no’et i Maa’ren?
– Ja, i Morgen har jeg vist nok noget.
– Fø–i, Peter! skændte den gamle og stak en
docerende Finger op af Graven, – Du maa ikke saadan
gaa lige løs paa Herren!
– – – –
En Dag, da den lille saa’ mig dreje ind ad Laagen
fra Landevejen, satte han i Løb op mod mig med en
smudsig og forrevet Stump Papir i Haanden.
– Ka’ Du læse, Weis? spurgte han, da han naaede
hen til mig.
– Ja–a – – –
– Vil Du læse det for mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0199.html
