Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skorstenen, og Gløderne inde i Kaminen faldt sammen,
saa der blev mørkt i Stuen.
– Der er de! skreg Drengen og fór hen og smed
sig ned foran Sofaen.
Harald og Sofie hvinede i vilden Sky.
– Næ, næ, næ, men Georg dog! skændte
Bedstemoder, – Du maa ’nte gøre de smaa bange, min
Dreng!
Georg lo.
– Jeg kan osse fortælle Historier! sagde han og
satte sig op paa Skammelen ved den gamles Fødder.
Sofie sad i Sofaen paa den ene Side af
Bedstemoderen og Harald paa den anden. Georg flyttede lidt paa
Skammelen, lænede sig tilbage og lagde sin Nakke ind
mellem Søsterens Knæ. Hun stak sine Ben under hans
Arme, og han trykkede dem ind til sig. Saaledes sad
han i Lænestol, som han kaldte det, og stirrede med
vidtaabne Øjne ud i Mørket.
– Fortæl saa en Historie, Bedstemo’er! mumlede
han.
Gløderne henne i Ovnen blussede igen op, en lang,
smal Stribe Lys spillede frem over Gulvet og op over
Kristusfiguren, der stod med udbredte Arme oppe paa
„Sekretæren“ i Hjørnet.
– Fortæl saa! gentog Georg.
Og Bedstemoder begyndte:
– Ude i en stor, stor Skov, der ligger langt borte
herfra – – –
– Nej ikke den! sagde Drengen, – den kender
vi!
– Bedstemo’er skal fortælle, hva’ hun sæl vil! sagde
Sofie med Værdighed.
– ’tæl om gamel Ørn! foreslog lille Harald.
– I Skoven skul–de være Gilde – – – nynnede
Bedstemoder med sin sprukne Stemme.
– Nej! sagde Georg afgørende, – Du skal fortælle
om Spøgelser!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>