Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Uh–h! gyste Sofie og klemte Broderen om
Hovedet med sine Knæ – ja–a, fortæl det,
Bedstemo’er!
– Næ, det vil je’nte, for saa ka’ I’nte sove! sagde
den gamle.
– Om Nisser da? spurgte Sofie.
– Ja! nikkede Bedstemoder, om Nisser!
– Jamen, di er jo ikke til! indvendte Georg.
– Det gør ikke no’et! sagde Sofie – fortæl Du
bare, Bedstemo’er!
– Den Gang Bedstemo’er var en lille Pige, –
begyndte den gamle medgørlig, medens Børnene skudrede
sig forventningsfulde til Rette paa deres Pladser, – saa
sejlede hun paa et stort, stort Skib med sin Fa’er. Di
sejlede langt, langt bort til fremmede Lande, hvor der
er sorte Mennesker og vilde Dyr og høje Træer med
Guldæbler paa.
– Var din Mo’er ikke med? spurgte Sofie.
– Nu skal du tie stille! sagde Georg, han laa og
vuggede sit Hovede mellem Søsterens Knæ og havde
lukket Øjnene. – Med Guldæbler paa – – –
gentog han for at hjælpe den gamle paa Gled.
– Ja, tog hun fat igen, – høje Træer med
Guldæbler paa! Og Blomster var der saa store, at Fuglene
kunde bygge deres Rede inde i dem. Og hver Morgen
fik alle de smaa Børn hver sit Guldæble at lege
med – – –
– Alle–allesammen fik Guldæbler! sagde lille
Harald, han laa med Nakken mod Bedstemoderens
Skulder og saa’ op i Loftet, hvor en lille kuglerund
Lysplet fra Kakkelovnen dansede rundt.
– Ja, de fik allesammen Guldæbler! fortsatte den
gamle, – og naar de ha’de været rigtig artige hele
Dagen, saa fik de om Aftenen Lov til at pille Skallen i
Stykker, og saa sprang der den sødeste lille Nissemand
ud af Æblet med en Vogn eller en Trompet eller en
Gyngehest. Men de uartige Børn, de fik ikke andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>