Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Runde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skolepigerne, der var i Vandet. Man saa’ de dristigste
af dem svømme omkring udenfor Lærredet med Haaret
stukket op under de gule Voksdugshætter.
Paa én af Broerne sad en lille Dreng med bart
Hovede og fiskede Hundestejler med en Sytraad.
Ned gennem Paradisgyden kom et Par Heste i skarpt
Trav. Det var Karetmager Østerbys to brune. Paa
Ryggen af den ene sad en seksten-syttenaarig Dreng med
nøgne, sodede Arme og Benklæderne smøgede op til
midt paa Laarene. Han red tværs over Stien ned til
Slæbestedet og nikkede og lo, saa de hvide Tænder
skinnede i det sværtede Ansigt. Med sine nøgne Hæle
sporede han Hesten i Siderne og red saa langt ud, at
Vandet gik ham op paa Maven. Og af Hestene saas
til sidst kun Halerne, der bredte sig ud bag til som to
sorte Slør – og Hovederne, der laa fladt hen ad
Vandskorpen med vidtopspilede Næsebor og stirrende Øjne.
Fra en af Badehusbroerne lød der pludselig Raab og
Trampen: syv–otte Smaapiger kom løbende og
dansende og pludrende med Haandklæderne over Skuldrene
og det halvvaade Haar hængende løst ned ad Nakken.
– Di Piebørn, di Piebørn! sagde Uhrmager Flitner,
der kom gaaende imod mig i sin musegraa
Sommerfrakke og sin askegraa Bulehat. – Herligt Vejr! sagde
han og toede den ene Haand inden i den anden,
hvorpaa han rakte mig den højre medens hans posede
Ansigt lyste af Velvilje og Livsglæde. Stokken holdt han
under venstre Arm.
– Naa, De gaar ogsaa Tur, Hr. Filtner? sagde jeg.
– Flitner! Flitner! rettede Uhrmageren og skoggerlo
– Flitner, Hr. Weis!
– Ja undskyld, undskyld – – –
– Be’r, be’r! Di er jo ikke barnefødt her paa
Pladsen! ha, ha!
– Nej, guskelov! ha, ha!
Og vi lo begge paa det hjerteligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>