- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
231

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Runde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Hva’ jeg vilde si–i–ge! begyndte Uhrmageren
igen, ja, jeg gaar Tur! precis Klokken halv syv gaar
jeg ud af min Butiksdør ned ad Langgaden og rundt
om Byen! det har jeg gjort i tyve Aar, og jeg
undlader det grumme nødigt – – grumme nødigt,
hvordan Vejret saa er.

– Tillader De, at jeg slaar Følgeskab? spurgte jeg.

– Det er mig en Ære! sagde Flitner og skrabede
ud som en forelsket Hane, og han smaskede og havde
Spyt i Mundvigerne af smigret Forfængelighed. – –
Nej, denne Vej, Hr–r! vedblev han, da jeg vendte
for at gaa med ham om forbi Slæbestedet igen.

– Jamen – – –

– Paa ingen Maade; jeg vender naturligvis! sagde
han.

Og jeg gjorde omkring og smilte anerkendende og
fortsatte min Spadseretur i Uhrmagerens Selskab.

– – – –

Vi kom forbi Toldforvalterens Have, hvor Vasken var
hængt til Tørring paa lange Snore mellem Træerne.
Der hang Chemiser og Skjorter ved Siden af hinanden. Det
var, som man saa’ selve Toldforvalteren og hans Frue:
han lang og asketisk, klædt i Sæk og Aske, hun
buttet, bred og levelysten. – Og Lommetørklæder og
Lagener og Duge hang der. Og Strømper i alle Farver
sparkede ud i Luften, hver Gang en Kastevind kom
farende ned fra Tagene.

– Her er kønt! sagde Flitner med en bred Gestus
ud mod Vandet.

– Ja, sagde jeg – og saa rart hjemligt.

Der kom en høj, mørkhaaret ung Mand med nogle
store, sørgmodige Øjne gaaende imod os. Han hilste,
og Flitner nikkede og smilede paa én Gang
menneskevenlig og overjordisk som Maaneskiven paa de
gammeldags Stueuhre.

Kendte Di ham? spurgte han i samme Øjeblik,
Manden var kommet forbi os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free