- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
274

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Marken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage mod Landevejen. Hesten gik med Ørene
spidsede og saa’ sig forsigtig omkring, den skævede
omhyggelig over Fuger og Grøfter og gik udenom et Par
større Sten, som laa den i Vejen. Pludselig holdt
Heineke den an, drejede Hovedet tilbage over Skulderen
og raabte:

– Ska’ De til Hovedstaden i næste Uge, Nabo?

– Ja–a! raabte Weber, – jeg ta’r selv ind med
Ulden! Ta’r De med?

– Har ikke Raad! svarede Heineke kort og red
videre.

Kusken saa’ efter ham og smilede. Saa vendte han
Øjnene hen mod Proprietæren, der smilede igen og
løftede paa Skuldrene.

– Lad os saa ta’ fat! sagde han.

Mose Trine havde rejst sig fra Halmsækken og stod
og slog Vandet af sine Skørter.

– Saa slap vi da den Gang! sagde hun og
skrævede op fra Broen.

– La’ gaa–aa! kommanderede Weber. Og et nyt
Faar blev sluppet op paa det tørre. Saa var ogsaa Stine
Ugls færdig og hoppede i Land.

– Kom saa med ham! sagde Weber.

Væderen stod tøjret noget borte fra Folden. Der
var boret en Nagle med en Øsken paa gennem dens
ene Horn. I denne Øsken var Tøjret fastgjort. Dyret
havde bræget med grødet Mæle hele Tiden og var
gaaet rundt og rundt i sit Tøjr og havde kastet
langelige Blikke hen efter Faarene. Undertiden glemte det,
at det var bundet, og havde da gjort et vældigt Spring
hen mod Folden, men saa strammede Tøjret til, og
Dyret trimlede.

Nu humpede Anders hen og trak Tøjrepælen op.

– Saa, Mads! sagde han, – nu er det din Tur!

Mads skulede til ham og stampede med Forbenene
i Jorden. Saa bøjede den pludselig Hovedet og satte
af Sted ned mod de nyvaskede Faar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free