Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Marken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Jeg ka’nne hulde ham! jeg ka’nne hulde ham!
skreg Anders, der sank og steg i lange Spring
ligesom en Græshoppe bagefter Væderen. Han havde
Tøjret snoet om Hænderne og strittede imod af alle Kræfter,
men Mads var ham for stærk.
Konerne hylede op, og Lars og Jens kom løbende
til Undsætning. De tog fat i hver sit Horn, og Anders
skød bag paa, og paa den Maade fik de transporteret
Dyret hen til Mergelgraven.
– Det er vel bedst, a’ vi Ka’lfolk vasker ham?
spurgte Jens.
– Ja vel saa, sagde Weber.
Men Mads vilde ikke ned i Vandet. Han satte
Forbenene stift frem for sig som to Stolper og skød
Ryg.
– Vælt ham! raadede Avlskarlen.
– Ja, det er sgu nemt nok sagt! mente Anders
og voksede op paa det raske Ben for bedre at overse
Situationen.
– Slaa Forbenene fra ham! sagde Weber.
Og Lavs og Jens sparkede Væderen i Knæhaserne,
saa den sank sammen og gled ned ad Skraaningen,
ned paa Platformen.
– Nu kom vi saa langt, Mads! sagde Anders,
der stod aldeles passiv oppe paa Kanten af
Mergelgraven med Tøjret i Haanden. – Nu herut med ham!
sagde han.
Alle tre Karlfolk bøjede sig ned og tog fat i
Væderen.
– Nu tæller vi! sagde Avlskarlen, – e–en, to–æ,
tre–e–e!
Og Dyret blev løftet op og kastet ud. Det faldt
paa Ryggen med Benene i Vejret og forsvandt i
Dybet. Lidt efter dukkede det op igen og arbejdede
sig hen til Broen. Vandet drev det ned over Ansigtet,
og det rokkede med Hovedet og missede med Øjnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
