Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
venlig til Manden. – Nej, nu maa De skam sidde
rolig, lille Frue, ellers kan jeg let skyde fejl.
– Skyde? vil Di skyde?
– Ja, ja! det vil jeg rigtignok!
Men nu rejser Majoren sig og springer beskyttende
frem for sin Halvdel.
– Jeg er Politibetjent! sagde han.
– Saa–aa, er De det? siger jeg – og jeg ha’de
sgu gjort Dem til Brandmajor? Men flyt Dem nu lidt!
– Vil De skyde min Ko – – min Hustru? spørger
han.
– Nej, Gu’ vil jeg ej nej, Mand! lad mig saa være
i Fred da! Flyt Dem nu lidt, hører De!
– Danielsen! Danielsen! klynker det bag hans Ryg.
– Jamen, hva’ vil De da? vedbliver Danielsen.
– Hva’ jeg vil? jeg vil naturligvis ha’ Urten væk,
forstaar De? Valmuen deroppe! den forstyrrer
Totalindtrykket.
Og jeg hævede Pistolen. Men i samme Øjeblik
opløftede Fruen et sønderrivende Skrig, og Majoren greb
mig i Armen, medens alle de gode Borgere rundt ved
Bordene fór op og stimede sammen om os.
– Hva’ er ’et, Danielsen? Hvem er ’et? Hvorfor
hviner Madammen? lyder det mellem hverandre.
– Det er vist én, der er rendt bort fra Anstalten!
skriger pludselig en Dame inde blandt Mængden.
Almindelig Flugt af Kvinder!
– Danielsen, Danielsen, hva’ er der, Danielsen?
raaber pludselig en lille kortbenet Person, der kommer
trillende ud af Pavillonen.
– Det er en gal Mand, Hr. Borgmester, der vil
skyde Karoline!
– Hva’ er ’et, De si’er, lille Danielsen?
– Han ha’de allerede taget hende paa Kornet!
fortsatte Danielsen.
– Hva’ for no’et? hva’ ha’de han ta’et hende paa?
raaber Borgmestren, der øjensynlig er tunghør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>