- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
328

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marked

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kødhaand. Hvorpaa han med Jærnhaand fiskede
Pengene op af Potten og kørte videre paa Melodien.

– – – –

Byens Honoratiores sidder efter Frokosten i klædelig
Formiddagspuds bag Ruderne og ser med et
overbærende og medynksfuldt Smil ud paa den larmende Hob.

Af og til stryger en enkelt Frue, iført nyt Overstykke
og Hat med flækket Papegøje, ned gennem Gaden.
Bønderne viger til Side, og Fruens Hals krummer sig,
og hendes Bringe svulmer under Koners og Pigers
maabende Beundring.

Kun Fru Stiftsfysikus blander sig i Mængden. Hun
føler sig hjemme som paa Dyrehavsbakken en
Søndageftermiddag.

– Publikum er et andet, siger hun til Kapellan
Langsted, – men Stemningen, Stemningen, kære
Ven! Jeg elsker Folket i Bevægelse!

Og Kapellanen nikker og slaar med to fugtige
Fingerspidser Støvet af Opslaget paa sin Diplomatfrakke.

– – – –

Nu hænger Solen lige over Apoteket, og over
Torvet bølger en tyk Em af Sved og Tobak. En muggen
Lugt af vintergemte Klæder trænger ind gennem
Vinduerne, og Fruerne forlader Værelserne til Gaderne og
trækker sig tilbage til Spisestuerne eller ned i Havernes
Lysthuse, bevæbnede med Romaner fra Læsetasken og
uhyre Flacons Esprit de Valdemar.

Klokken er tolv, og Beværtningerne fyldes af
hungrige Bønder, der sidder med Hattene paa og synger
og ler og tramper og slaar i Bordene, saa Tallerkener
og Flasker danser, og den enlige Opvarter i vanvittig
Tjenesteiver affører sig Frakke og Vest.

Omme i „Anlæget“ lejrer sig paa Bænke og ned
ad Skrænter de mere økonomiske Naturer og haler op
af Baglommer og frem af Tørklæder den medbragte
Levemaade. Smørret er smeltet, og Osten „vender Ben“,
og „Fjordbys Folkeblad“, der har været svøbt om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free