- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
329

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marked

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varerne, glinser fedtet i Solen som det transparente Papir
paa de kulørte Lamper nede omkring Dansepladsen i
„Brudesengen“.

Og rundt i Boderne sluger de gispende Ekspedienter
Middagsmaden, der i Dagens Anledning bliver serveret
i Blikspande og Skylleskaale.

Men Fru Stiftsfysikus har udvalgt sig ti Friskolebørn,
som hun tager med ind at se paa Frøken Blanca, der
trods Middagspavsen lader forkynde, at netop nu agter
hun igen at kæmpe med tre siberiske Ulve.

*



Og Solen glider langsomt henover Himlen og daler
ned bag Fæstningsterrænets høje Træer.

– – – –

Omme paa Dansepladsen lyder Musikkens lokkende
Toner, og Karrusellen i Bogbinder Mühlenbergs Gaard
fyldes og tømmes hvert femte Minut.

– Bumbummelum hy, hy! siger Stiftsfysikus, som
paa sin Hustrus indstændige Bønner har styrtet sig ud
i Folkehavet, – bumbummelum hy, hy! nu gaar jeg
sgu hjem, Alvilda!

Men Fruen fylder en Kane med snavsede Unger og
sætter sig selv midt iblandt dem og kører rundt to Ture
i Træk.

– – – –

Dybere og dybere daler Solen. Lamperne tændes rundt
i Boderne, og Karlenes Arme lægger sig tættere om
Pigernes Midjer. Madammerne tager Sjaler paa, og ældre
duknakkede Mænd lister sig stille ind i Skænkestuerne.

– – – –

Under Gaslygten ved Foden af Apotekets høje Trappe
staar en Mand og gnider paa en Violin og synger:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free