- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
341

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Du ka’ jo’ ta’ en a’ Maries Særke! raadede
Rasmus.

Og Stine gik hen til Kisten og fandt en Særk frem.

– Træk saa Skjorten a’ Dig! sagde hun til Georg.

Men Drengen protesterede.

– Aa Slu’er! sagde hun resolut og halede selv
Skjorten op over Hovedet paa ham. Derpaa iførte hun ham
Særken, der ikke naaede længer end til midt paa hans
Laar. – Se saa og kom op i Seng med Dig! sagde
hun og gav ham et venskabeligt Dask i Ryggen.

– I hva’ for en Seng? spurgte Drengen sagte.

– Kæ, hæ! klukkede Rasmus og gottede sig, –
han sjekkenerer sig sgu for at ligge ve’ Kærresten!

– Du er da vel ikke for naabel til a’ sove hos
Tøsen? spurgte Stine fornærmet.

Og da Georg endnu stod tøvende, slog hun rask
Overdynen paa Maries Seng til Side, tog Drengen paa
Armene og puttede ham ned til hende.

– Hva’ er det? mumlede Pigebarnet i Halvsøvne.

– Det ska’ Du ’nne kere Dig no’et om! sagde Stine
og pakkede Dynen ned om Børnene, – sov Du bare
fort videre!

– Læg Dig godt ind ve’ hinne, a’ Du ka’ faa Varme
i Kroppen! sagde Rasmus og gabede, saa det knagede
i Kæbeleddene. – Jeg er sgu søvnig! sagde han. –
Det er vel bedst, a’ Du hænger Tøjet ud i Køkkenet,
Stine? blev han ved. – – Aa ja, ja, ja! gabede han
endnu vildere end før. – Der gik den! sagde han
saa og slap en Vind.

– Er det Dig, Karen? spurgte Marie stadig halvt
sovende. – Hvorfor ryster Du saadan?

– Jeg fryser! hviskede Drengen.

– Læg Dig op til mig, mumlede hun og bøjede sin
Krop hen mod hans, – for jeg er da varm nok!

Georg listede et Ben hen til hendes og følte Varmen
fra hendes Legme glide over i sit, og han syntes, det
var rart. Han laa med aabne Øjne og stirrede ud i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free