Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. I. - Ungdom og Uskyld. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mørket og saa’ en Mængde røde og gule Orme surre
rundt lige foran sig. Han hørte Stine sjokke paa de
bare Fødder frem og tilbage mellem Stuen og Køkkenet.
Regnen prikkede mod Ruderne og dryppede ned fra
Tagskæget, og Blæsten sang i Æbletræerne ude i Haven.
– Er Du ’nne snart fær’i, Stine? snøvlede Rasmus
og vendte sig i Sengen, saa den knagede.
Marie bevægede sin ene Arm og lod den glide ned
langs Georgs Ryg. Han gyste og krøb nærmere ind til
hende.
En Bjælke knagede oppe i Loftet. En Mus peb et
eller andet Sted under Gulvet. Stine kom ind og
lukkede Døren og krøb i Seng. Og saa blev alt stille.
Kun Blæsten og Regnen spillede videre – men langt,
langt borte.
Georg havde lukket Øjnene og laa og smilede. Lige
fra han var ganske lille, var dette Smil kommet listende
frem paa hans Ansigt, naar han havde faaet trukket
Dynen over sig og skudret sig tilrette i Sengen. Det var et
bredt og inderlig fornøjet Smil, der undertiden, som nu
i Aften for Eksempel, kunde vokse ud til en stille
velbehagelig, kildrende Klukken.
– Hi, hi! sagde han og borede sin Krop tæt ind
til Maries - hi, hi!
Og saa sov han.
II
– Georg! blev der raabt.
Men Georg svarede ikke.
Han sad nede bag i Haven paa Bænken under
Valnøddetræerne. I Haanden holdt han et langt bøjeligt Skud,
som han havde skaaret af Nøddehækken, der strakte
sig langs den yderste Gang ud mod Marken. Han sad
i Tanker og svippede med Riset efter en blomstrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
