- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
355

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Det er jo nydeligt! sagde jeg. – Saa kommer
De ind med Kaffen, naar Damerne er samlede,
Bertelsen.

– Kommer di alle?

Alle! – – Har De husket Kagerne?

– Jo, jeg har! dem salverer jeg paa Osteklokken.

– Prægtigt! sagde jeg, dog er det vel bedst at
benytte den nederste Del.

– Ja natyrlig! mumlede Madammen pikeret. Men
saa slog hun pludselig om og sagde stille bevæget:
Rejser Di saa paa Mandag, Hr. Weis?

– Ja jeg gør, Madam.

– Herregud, sukkede hun og lagde Hovedet paa
Siden, – det er da ikke, fordi Di er utilfreds med
no’et hos mig?

– Næ, sagde jeg og klappede hende paa
Skulderen – det er det saamænd ikke, lille Madam Bertelsen,
men jeg drager mod andre Egne!

– Ja–a, nikkede Madammen, – én véd jo ikke,
hvor én ska’ ende! – – Og nu har Di snart vaaren
her i Huset et helt Aar, fortsatte hun, – og jeg er
s’men kommen til at holde a’ Dem li’som a’ min egen
Mo’er, for Di var jo immerhen saa proper med
Betalningen. Alle Mennesker har sagt til mig, a’ di kunde
ikke faa i deres Hode, a’ jeg vilde ha’ Dem indenfor
mine Døre, men jeg har immerhen staaet paa Deres
Bedste og – – –

Her løftede Madammen Forklædesnipperne op til
Øjnene.

– Ja vel, ja vel! sagde jeg, – De er en
Stadskone, Madam Bertelsen, og jeg elsker Dem, det ved
Gud, jeg gør, og jeg skal aldrig glemme Dem! men
nu maa De se at faa Sagerne i Orden, for vi kan hvert
Øjeblik vente Damerne.

Madammen sukkede, som om hun skulde revne,
derpaa pudsede hun Næse og tørrede Øjne og gav sig
saa til at sysle med Kaffetøjet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free