Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– – – – –
Klokken præcis fire saa’ jeg Fruerne Petersen,
Rasmussen og Hansen komme vandrende hen ad Volden,
udstyrede paa det pompøseste i Atlask og Fløjl.
Fru Hansen var en lille spinkel Dame med et Ansigt
som de engelske lady-dogs og et Snakketøj uden Maal
og Grænser. Hun gik foran og gestikulerede og virrede
med Hovedet som en Liggeand. Og bag efter fulgte
tavse og trykkede af deres Pragt den tykke Fru
Petersen og den granvoksue Fru Rasmussen.
Nu steg de op ad Trappen og ind i Entréen. Saa
stod de en Stund og hviskede og skændtes om, hvor
de skulde hen. Og saa bankede det paa min Dør.
– Kom ind!
– Un–næ! sagde den lille Fru Hansen, der
naturligvis viste Vej – un–næ! sagde hun med den tykke
Fru Petersen og den lange Fru Rasmussen kiggende
over Skuldrene – un–næ! det er næsten uhyggeligt!
– Markisen var rullet halvt ned for Vinduet, saaledes
at den øverste Halvdel af Værelset laa i Halvmørke,
medens Stolene og Bordene og Bogryggene paa de
nederste Hylder af Reolen laa i fuldt Sollys. „Skægget“
paa Markisen bevægede sig i Vinden, og Lyset
flimrede uroligt i Billedrammer og Spejle. Og henne i den
mørkeste Krog oven paa et Skab havde jeg anbragt en
trebenet Kobberkasserolle, hvori der hoppede og
dansede blaalige Flammer, hidrørende fra antændt Sprit.
– Værs’god, mine Damer! værs’god at træde
indenfor! bad jeg. – Det var nydeligt af Dem at komme!
Jeg havde iført mig min stukne Arbejdsjakke, hvis
Ærmer var sorte paa den øverste Halvdel og højrøde
paa den underste, nede ved Hænderne sad der et bredt
Stykke mørkeb]aat Bomuldsfløjl, og Krave og Opslag
var af samme Materiale, medens Knapperne var store
hvide Benknapper, bemalet med menneskelige Ansigter,
der udtrykte de heftigste sjælelige Affekter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
