- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
364

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fjerde Sal, hvor Weber boede. – – Han havde en
Lejlighed paa to Værelser. Et til højre og et til
venstre med en lille Entré imellem – – Døren ud til
Trappegangen stod paa Klem, og der var ikke Lys i
Entréen. – – Vi hang Overtøjet fra os, men stak
vore Hatte under Armen som chapeaux-bas. Svendsen
bankede paa til Dagligstuen, men der var ingen, som
sagde: kom ind! Saa aabnede vi Døren. – – Det var
uhyggeligt, kan De tro! Lampen, der stod og brændte
paa et lille Bord, var helt omgivet af grønt Silkepapir,
saa Lyset inde i Værelset var fuldstændig
dødningeagtigt! – – Og lige idet Døren gik op, fór Webers
Kat – han ejede en stor Hankat, som kun ha’de ét
Øje – den fór bort mellem Benene paa os, og vi
kunde høre den springe ned ad Trapperne. Jespersen
blev saa forskrækket, at han gik hen og lukkede
Entrédøren, som vi ha’de ladet staa aaben. – Alle
Bøgerne var flyttet bort fra Webers store Arbejdsbord. Og
selv laa han ovenpaa det med et hvidt Lagen bredt
over sig. – Han laa paa Ryggen, og man kunde
se hans temmelig store Næse tegne sig under Lagenet.
Og hele Legemets Form kunde man se, Maven og
Benene. – – Jeg ser endnu tydelig hans ene Støvle
rage frem under Dækket, der var en Lap paa højre
Side af Saalen. – Vi stod og saa paa dette hér og
smilte lidt sky til hverandre. Vi var rimeligvis
allesammen lidt uhyggelig til Mode. Jeg var det da! Jeg ha’de
ikke tro’t, at han vilde lavet det saa realistisk. – –
Henne omkring Lampen, der stod paa et Bord ved dén
dødes Hoved, var de elleve Glas Banco anbragt. De
stod opstillet i to Hold: seks paa den ene Side og
fem paa den anden. – – Ingen af os hade rigtig
Lyst til at gøre Begyndelsen. Vi stod og kiggede paa
hverandre, og vore Ansigter saa ganske gustne ud i
det grønne Lys. – – Legemet under Lagenet rørte
sig ikke. – – Saa tog Jens Peter Svendsen
pludselig et langt Skridt frem til Bordet med Glassene og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free