Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snappede et af de fem. Og vi andre fulgte hans
Eksempel. Saa nikkede vi i Tavshed til hverandre, og
Svendsen blinkede ned til Weber, og saa drak vi.
– Idet vi satte Glassene fra os, hørte vi en Lyd som
af Negle, der kradser mod Træ. – Nu kan han sgu
ikke dy sig længere! tænkte jeg. Men saa kradsede
det igen, og Lyden kom ude fra Entréen. Vi lyttede.
Det kradsede tredje Gang, og jeg syntes, at Weber
bevægede sig under Lagenet. – – Saa lød der en
sagte Jamren, og Teisen, der stod nærmest ved
Entréen, gik ud og lukkede Døren op. Det var Katten.
Den kom farende ind i Værelset og løb op ad Reolen
op paa Skabet, hvor den altid plejede at sidde. Og
dér oppe fra sad den nu og gloede med sit ene Øje.
– – Weber laa bestandig stiv og stille paa Bordet
foran os. Jeg følte et Par Gange Lyst til at knibe ham
i Næsen for at faa Ende paa Kommersen, der begyndte
at kede mig. Men da jeg vidste, at Weber vilde le os
ud og kalde os Krystere, lod jeg være. – – Skal vi
saa synge? spurgte jeg. Og vi sang:
Tænk, naar engang den Taage er forsvunden,
som hér sig sænker over Livet ned – – –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
