Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejligheden ud i Køkkenet. Der var ogsaa mørkt, og Døren
til Trappegangen var aflaaset. – – Jeg søgte efter
Tændstikker, men fandt ingen.
Da jeg kom tilbage til Webers Værelse, var der stille
ude i Entréen. Jeg lyttede ved Døren og hørte dem
mumle.
– Svendsen! bad jeg, – luk nu op! luk nu op,
hører Du! Weber er død!
Men de lo. Og paa én Gang begyndte de at synge
en Canon. – – Weber er død! sang Svendsen med
sin dybe Bas. Og Teisen faldt ind: Weber er død!
– – og saa kom Volquartz med og saa Jespersen
med sin Tenor. – – Den ene tog fat, naar den
anden holdt op: Weber er død! Weber er død! Weber
er Fanden gale mig død! klang det i én uendelig
Kædesang.
Da gav jeg mig til at hamre paa Døren, hamre alt,
hvad jeg kunde med knyttede Hænder. – – Jeg
blev greben af Rædsel! Jeg hørte Trin og Sukken og
Stønnen rundt omkring mig. – – Jeg saa’ Weber
staa indhyllet i Lagenet bleg og truende. – –
Benene rystede under mig, og jeg udstødte et hvinende
Skrig, thi pludselig sad Katten igen paa min Skulder.
– – Jeg slog til den, men den hagede sig fast i
mit Tøj, hvæsede og rev. – – Og jeg raabte om
Hjælp!
Da lukkede de endelig Døren op, og Dyret fór
foran mig ud i Entréen. – – I samme Øjeblik jeg
saa’ Lyset og Kammeraterne derude, var Angesten
borte.
– Weber har skudt sig, sagde jeg rolig, – eller
taget Gift.
De vilde endnu ikke tro mig. Men saa tændte vi
Lampen.
– – – –
Hér holdt Dr. Nannestad inde og strøg sig med
Haanden over Panden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>