Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Menneskenes Børn (1894)
- I Hulvejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I HULVEJEN
*
Vi sad paa "Pilebakken“, Godsinspektøren og jeg, og
saa’ ud over Markerne og Engene til Købstaden.
Solen havde straalet i Uger og Maaneder fra Morgen
til Aften og afsvedet Græs og Korn og brændt Jorden
til Pulver og Aske.
Men i Dag var det Søndag, og Godsets Folk drev
pyntede rundt i Skoven omkring os og sang og lo og
talte højt, som Bønder har for Skik, naar de med rolig
Samvittighed og Bugen fyldt med Helligdagsmad kan
drive om uden Maal og Med og uden Tanke paa den
Dag i Morgen. Solen hang nede bag Skoven mod Vest
og kastede lange, gyldenrøde Striber skraat frem over
Rugmarkens blege, hvidsvedne Vipper, der stod og
nikkede og gyngede for den lette, friske Vind, der nu
ved Aftentide gled ind fra Havet.
– Nu kan man da puste ud, sagde jeg, – gid
Solen aldrig vilde komme frem mere!
– Sæt, Vorherre tog Dem paa Ordet! sagde
Inspektøren. – Men kom nu med mig, saa skal jeg vise
Dem noget.
Vi rejste os fra Bænken, og jeg vilde gaa ned ad
Bakken, samme Vej vi var komne op.
– Nej her! kaldte han, – vi skal her ind igennem!
Og vi gik ad en smal Sti, hvor vi maatte gaa
krumbøjede og ligesom ro os frem med Arme og Hænder
mellem Haslernes tynde Grene, der strakte sig ud fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0022.html
