Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Hulvejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge Sider og næsten spærrede Passagen. Men der
var frisk og køligt derinde.
– Hvad er det, jeg skal se? spurgte jeg.
– Solen! sagde Inspektøren højtidelig. – De slipper
ikke saa nemt; De skal bringes til at gøre Bod for
Deres Majestætsfornærmelse!
Og vi gik videre.
– Her er det, vi skal ned!
Stien standsede brat, og en tre–fire Alen nede foran
os saa’ jeg en Vej, overskygget af sære, gamle,
krogede Træer, hvis Grene højt oppe, hvor vi stod,
slyngede sig ind i hinanden som et Net af knudret
Tovværk.
– Saa! tag fat her i min Stok! – – Naa, De er
da vel ikke bange? Hop bare til! – – Ser De, det
gik!
Vi stod nede i en Hulvej. Der var halvmørkt
dernede; et grønt, glasagtigt Halvmørke frembragt af de
svindende Lys, der maatte bore sig frem gennem de
tætte Bladkroner. Det var, som vi stod i en Tunnel,
dækket af tommetykt, flaskegrønt Glas. Langs begge
Vejens stejle, lodrette Sider snoede og vred sig frem
af det okkergule Ler Træernes graabrune og askefarvede
Rødder ud og ind mellem hverandre. De saa’ ud som
Slanger, der var stivnet i Døden, som Tusinder af
sælsomme, armtykke Grene, der fordum havde slynget og
bugtet sig om hinanden i Kamp for Livet, men som
nu hang der halvt ragende frem mellem Stene og Jord,
stivnede, livløse, dræbte, stingede tildøde af hinandens
giftsvangre Bid.
– Det er Godsets Stolthed! forklarede Inspektøren.
– Bønderne her omkring har tit og ofte gjort Forsøg
paa at faa Vejen jævnet og banet og gjort bredere, for
det er nemlig en offentlig Vej, og den er jo ikke rar
ved Vintertide; men vi har jo hver Gang stridt imod,
og endnu har den da faaet Lov at leve.
– Eller at ligge Lig! sagde jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
