Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som med et stort, blødt, bevægeligt Florstæppe ...
Midtvejs oppe paa Bakken laa et lille Hus med hvide
Vægge og hvidt, snedækket Tag. Jeg saa’ en lille sort
Mand komme stavrende op mod det. Hvert Øjeblik
løftede han Hovedet for at se, hvor langt han endnu
havde tilbage. Nu stod han stille foran Hegnet omkring
Haven. Nu gik han igennem Laagen op og imod
Huset. Nu løftede han Armen for at lægge Haanden paa
Klinken. Da dalede der fra Bakkens Top en stor, blød
Taagedyne langsomt ned. Og et Øjeblik efter var Mand
og Hus forsvundne.
– Kør langsomt, Kusk, vi kommer tidsnok hjem!
citerede Maleren. – Kunde De ikke gi’ Pegasen en
lille Opmuntning? spurgte han saa. – Husk paa, vi skal
til Sæby og tilbage igen.
– Ja, navnlig tilbage igen! sagde jeg, samlede
Tøjlerne og slog et Knald.
Og nu kørte vi af Sted, saa Sneklumperne fra
Hestens Hove fløj op mod Kanetæppet, splintredes og føg
ind igennem Maskerne og lagde sig som Pudder over
Bjørneskindet og op ad Malerens Frakke.
– Med Sorgen og Glæde hold Maade! brummede
han og børstede Sneen af sig. – Kunde man ikke i
en snæver Vending kalde det et Isskab? spurgte han
lidt efter og slog ud med Haanden i Retning af det
tillagte Kattegat.
– Jo–o, sagde jeg, – men det skulde da ogsaa
være i en mejet snæver!
Nu var det gode Føre forbi, og vi kørte atter ind
mellem to høje Snevolde, der havde dannet sig i Læ
af to Tjørnehække, som groede paa begge Sider af
Landevejen.
– Ok Gud! sagde Maleren.
Han sagde ikke andet, men han sukkede derved som
en livstræt Flodhest og stemmede paany Hænderne mod
Sædets Arme.
Og saa begyndte vi igen at fare ned i Afgrunde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>