Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle Mand satte Ryggene fast ind til Hestens Sider,
og Ejeren tog den i Pandelokken og trak til.
– Naa! sagde Smeden, – kan hun flytte sig! Og
han gav Dyret et Dask med den flade Haand paa
Laaret.
Jo, hun kunde flytte sig! Hun gik endogsaa helt
midt ud paa Landevejen!
– Saa blev den Gedde kogt! nikkede Smeden. –
Nu er ’et, om hun kan klare sig uden Stivere!
Mændene skubbede sig forsigtigt bort.
Jo, hun kunde ogsaa klare for sig i den Henseende.
Hun stod sikkert nok paa de tre Ben; og det fjerde
støttede hun koket med Taaspidsen mod Jorden. Hun
lignede en ældre Danserinde, der lige har gjort en
lidt anstrengende Pirouette.
Kabudsmanden slap Taget i hendes Pandelok og
foldede andægtigt Hænderne. Og Smeden og hans Bande
stod omkring Parret stive og højtidelige, som om det
hele Optrin skulde fotograferes.
Nu gik jeg hen til Luna og Maleren:
– Saa er det vel bedst, vi kommer af Sted?
spurgte jeg.
– Det har sgu været bedst længe! mumlede
Maleren, der for Resten laa meget hyggeligt i Posen og
dampede paa sin syttende Cigar.
Kabudsmanden nærmede sig, men blev staaende i en
fire-fem Skridts Afstand.
– Det er vel bedst, I faar de Kroner igen, sagde
han og famlede med Fingrene i Bukselommen, – for
nu klarer Hoppen sig jo.
Jeg slog afværgende ud med Haanden, og Maleren
tog Cigaren af Munden:
– Nej, vist ikke, min gode Mand! sagde han, –
Pengene skal De sgu beholde! ellers faar vi jo sorte
Børn!
– Naa, gør I det, sagde Manden og trak synlig lettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
