Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haanden op af Lommen igen. – Men, saa vil jeg
da si’e Jer saa mange Tak.
– Sæl Tak! Sæl Tak! sagde vi.
Han traadte nærmere hen til Kanen.
– Det var da et Stadsdyr, I har dér! sagde han, –
hun kunde da nok hoppe op igen, om hun faldt.
- Ja, det kan De stole paa, sagde jeg, – hun
hopper sommetider over Telegrafstængerne!
- Gør hun! sagde Kabudsmanden „entrüstet“, –
ja, der er jo uhyre Forskel paa Heste.
Nu kom ogsaa Smeden og hans Mandskab
anstigende for at taksere Luna.
– Nej, nu er det vist bedst vi kører! sagde jeg og
strammede Linerne. – Farvel Folkens!
– Farvel og Tak! nikkede Kabudsmanden.
Og Maleren sagde rimeligvis Farvel. Men det var
der ingen, der hørte, thi Luna fór af Sted, som om der
sad en antændt Fyrsvamp under Haleroden.
– Pas dog paa Hul-ullerne! stønnede min Passager.
Men baade Hesten og jeg mente, at vi kunde lige
saa godt springe som krybe i dem; og vi rystedes af
Sted gennem Kløfter og over Tinder, saa hver Pille
Kød paa vor Krop bævede som Aal i Gelé.
Da vi nærmede os Vejen, hvor vi skulde dreje ind
over Markerne, sagde Maleren:
– Vi kan da ikke være bekendt at komme hjem
allerede nu?
– Næ–i, sagde jeg, – vi kører ind paa Hoffmann,
og saa gi’er De Portvin.
Vejen fra Omdrejningen og ind til Frederikshavn var
plan som et Logulv, og da jeg først havde faaet gjort
Luna begribeligt, at vi ønskede at gæste denne By,
gik det fort med klingende Klokker og bølgende
Kanetæppe, saa at alle de Kvinder, vi mødte, hoppede ud i
Sneen som Kakkerlakker, medens Mændene bandede og
Børnene raabte Hurra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>