Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Kupéen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– La’ være Morten! jeg vil ikke ha’ ’et! snerrede
Konen.
Lokomotivet peb, og Toget bremsede.
– Ja, nu er vi ved Grænge, sagde Bissekræmmeren
og gav sig til at pusle med sin Kramkiste, – og hér
skal jeg a’: jeg skal a’ Nystedkanten til. – – Farvel
Folkens, og lad mig nu se, at I ligger Jer mine Ord
paa Hjertet!
Da Manden var staaet ud, og Toget igen havde sat
sig i Bevægelse, sagde den føre Bondemand henvendt
til mig:
– Det er nu mærkelig med Lars Espensen, for man
kan aldrig snakke ti Ord med ham, forinden at han
skal rakke ned paa Fruentimmerne!
– Ja–a, sagde jeg – hvad mon Grunden kan
være?
Det er sandelig den, sagde en lille, klarøjet og
rødmusset Feriestudent, der sad klemt op i et Hjørne
af Kupéen, – og foran paa Maven holdt han en „Natsæk“,
der var broderet med røde Roser, hvide Liljer og
blaa Forglemmigejer, – Grunden er sandelig den, sag-
de han, – at Hr. Espensen ikke kender Kvinden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
