Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - "En Ditlevsen"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„EN DITLEVSEN“
... og havde vi ikke været fire Mennesker, der saa’
ham med vore egne Øjne, sluttede Fortælleren, – saa
vilde jeg aldrig ha’ talt om den Historie!
– Det var en rigtig Ditlevsen! sagde en lille, fed,
lebendig Herre paa Sædet ligeoverfor – en rigtig
Ditlevsen! og saa lo han.
– Hvad for En, siger De? spurgte Manden, der
havde fortalt.
– En Ditlevsen!
– Og hvad er det for En?
– Ja, nu skal Deherrer bare høre! ... Og det er
sgu sandt! ... Det var den Aften, Laura var hos
mig ...
– Hvad for en Laura? spurgte en anden.
– Ja, det er ligegyldigt! Hun hed nu Laura!
Vi sad ved Desserten: Krakmandler og en let
Fruentimmervin, jeg husker ikke hvilken. Stuen var festlig
oplyst. Der brændte to Lys foran Spejlet og tre i
Lampetten under Loftet. Vi sad begge to i Sofaen og
knækkede Mandler, hun til mig og jeg til hende. For hun
var en rar Pige.
Saa banker det lige med ét paa Døren.
Laura standsede midt i en Latter. Hun havde forsøgt
at faa to Krakmandler til at sidde fast i mine Næsebor.
For hun var ogsaa en grinagtig Pige.
– Hys! sagde jeg, – jeg er ikke hjemme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
