Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - "En Ditlevsen"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Nej! hviskede hun.
Og vi sad stille som Mus.
Det bankede igen.
– Hvem mon det kan være? hviskede Laura.
– Aa, det er jo ligemeget, sagde jeg, – sid bare
rolig.
Det bankede tredje Gang.
– Du kommer vist til at spørge, hvem det er;
maaske ...
– Nej! sagde jeg, – lad ham bare banke! Nu
sidder vi jo og har det saa rart.
Men saa begyndte det at dundre løs af alle Livsens
Kræfter. Og Laura tog paa at fnise; for det skal jo
Fruentimmerne.
– Aa, lad nu være, Laura! sagde jeg, – han kan jo
høre det!
– Jeg kan ikke la’ være, sagde hun, – jeg kan
ikke!
Og hun tog en Sofapude og pressede sit Ansigt
ned i.
Men Væsenet derude maa alligevel ha’ hørt os, for
nu blev det rent galt. Det slog løs baade med Hænder
og Fødder.
– Aa Gud! sagde Laura, – han er fuld!
– Aa Snak, sagde jeg, – han er gal ... Men jeg
maa vel ligesaagodt høre, hvem det er.
Og jeg rejste mig og gik hen til Døren:
– Hvem er det? spurgte jeg.
– Godaften! sagde en Stemme.
– Godaften! sagde jeg.
– Er det ikke Hr. Petersen? spurgte Stemmen.
– Jovel.
– Jeg skulde hilse og bede ...
– Ja Tak! sagde jeg. – Men vil De sige, at jeg er
syg!
– Jeg skulde hilse og bede fra Ditlevsen ...
– Fra hva’ for en Smed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
