Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kom et Vindpust. Og saa stod der højere oppe
tætte Klynger og Rækker at Hjortetrøst med deres store,
lyserøde, opadvendte Blomsterkvaster, der saa’ saa
tykhovede og godmodige ud ved Siden at Sivenes slanke
Fornemhed. Et Sted var Brinken ganske nøgen, og
midt i det gule, lerede Sand var der en dyb, sort,
cirkelrund Aabning; en Rævegrav vel. Saa kom der
Ellebuske med krogede og forvredne Grene og graagrønt,
uroligt Løv, der hang og virrede tæt nede over
Vandet. Og Vandet selv gled af Sted i fuldt, klart Sollys,
grumsetgrønt, mælkeagtigt, næsten opalfarvet – som
Absint omtrent, naar den staar mikset i Glasset foran
En paa Bordet! ...
Absint, ja! saadan noget havde ogsaa denne
Helwegs Øjne lignet, da hun sad i Lampelyset med
Øjenlaagene halvt sænkede.
– Hvem er den Dame egentlig? havde han
hviskende spurgt Værtinden.
– Det er den nye Præstefrue.
– Er hendes Mand ikke med?
– Ih jo, men Gud, det er jo ham, der sidder derinde
i Hjørnet at Sofaen!
– Ham!
En lille, sygelig, glatraget Mand med kroget, altfor
stor Næse, matblaa Øjne med tykke posede Laag,
askeblondt Haar i svedige Tjavser og et sirupsødt Smil
om de lange, bleggraa Læber!
– At hun ikke har kvalt ham!
– Hvad si’er De?
– Hun ser saa sørgmodig ud.
– Gud–d, hvor kan De sige det? hun har tre
dejlige Børn!
– Hvor gammel er hun?
– Enogtyve.
Og han?
– Det véd jeg saamænd ikke. Men tænk, hvor
yndigt; han har forberedt hende til Konfirmationen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
