- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
129

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– – – –

Manden i Baaden huggede sin flade Haand ned i sit
Laar:

... Land og Rige skulde hun varndre rundt med
Zigøjnere og Natmænd og alskens hjemløst Pak! nøgne
skulde hendes Fødder være, nøgne og brune af Sol og
Vejr; og nøgen hendes Hals og Barm. Paa Hovedet
skulde hun bære en Krone af Flitter og Perler; og
Silke og Purpur i lange flagrende Laser skulde dække
hendes Lemmer!

Sine Nætter skulde hun vaage igennem i Grøfternes
Græs og Markernes Stakke med den Mand, der i Dag
fandt Naade for hendes øjne. Hendes magre Lemmer
skulde slynge sig om ham som en hungrig Hunds om
sit Bytte. Fra Favn til Favn skulde hun gaa; og hun
skulde ikke kende Navnene paa sine Børns Fædre!

Alt det staar der at læse i hendes grønne Øjne og
paa hendes blodige Flænge af en Mund ...

Og nu er hun konfirmeret, taget til Ægte og
besvangret ... eller rimeligere: besvangret, konfirmeret og
taget til Ægte af velærværdige Hr. Pastor Helvig eller
Helweg til Bønstrup pr. Korsbjerg.

Dette er at snyde hende for hendes Livs Indhold.

Give Guderne, at hun maa rende af Marken med
Baronens Kusk!

                                 Amen!

– Hvad Fanden er det De bestiller, Mand! Holder
De Høstpræken for Karusserne?

Fyren i Baaden skvættede til og rejste sig over Ende.

Fartøjet laa stille, holdt tilbage af en kroget
Ellegren, der havde haget sig fast i Kanten af Baaden. Og
oppe paa Bredden stod Proprietæren, hos hvem han
havde lejet sig ind for Sommeren. Han stod i hvidt
Lærredstøj og Straahat, med Hænderne i Lommen og
Stokken hængende i sit krumme Haandtag om Armen.

– Ja, naar det endda havde været Dem, hun havde
faaet! sagde Manden i Baaden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free