Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atter strakte han Haanden ud efter Brevet. Og denne
Gang tog han det: Det var i Grunden nogle kønne
Segl!
Han vendte Brevet: Fem ... Femtusinde
Kroner! ..... Femtusinde Kroner, Landmandsbanken,
København K. ... Femtusinde Kroner! Han blev
ganske hed i Hovedet, medens der samtidig løb ham en
kold Gysen ned langs Ryggen.
I det samme hørte han Togførerens Fløjten og
Togets Piben; og han saa’ Vognene langsomt sætte sig i
Bevægelse forbi Vinduet. Det gav først et lille Ryk i
de to, han kunde se, og saa gled de af Sted og trak
de andre efter sig.
Han gjorde hurtig omkring og gik ud af Postkontoret,
ind gennem Ventesalen og ud paa Perronen. Men
først havde han puttet Brevet ind under sin Vest, ind
mellem Bukselinningen og Skjorten.
Postmesteren og Fuldmægtigen stod og snakkede og
lo sammen med et Par Herrer foran Døren til anden
Klasses Ventesal. Han gik hen til dem og hilste
høfligt:
– Jeg vilde gerne ha’ afsendt et Telegram! sagde
han. Og han saa’ Toget forsvinde bag en Drejning af
Banelinjen og hørte nogle Svaler flyve kvidrende om i
Luften over Halvtaget.
– Ja, nu skal vi være der, nikkede Postmesteren
og bød Farvel til Herrerne. Og lidt efter kom baade
han og Fuldmægtigen; og saa fulgtes de alle tre hen
ad Perronen.
– Har De været inde paa Kontoret, Hr. Wilkens?
spurgte Postmesteren.
Den fremmede løftede Hovedet og saa’ ham ind i
Ansigtet:
– Ja, sagde han, – jeg kiggede derind, men der
var ingen.
– Nej, vi er jo altid ude at titte paa Toget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
