Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smilede Postmesteren, – vi har jo ingen andre Fornøjelser
her paa Landet ... Værs’god!
De traadte alle tre ind paa Kontoret, og
Fuldmægtigen lukkede Døren efter sig.
– Her er Blanketter ... værs’god, vil De sætte
Dem her ved mit Bord!
– Tak!
– De bor stadigvæk paa Strandgaarden?
– Ja–a, der er kønt.
– Ja, der maa skam være rart for en Maler; der er
jo baade Skov og Vand.
– Ja.
– Har De faaet det store Billede færdigt?
– Nej, det gaar ikke saa hurtigt!
– Nej, naturligvis, nej, Belysningen er jo ikke altid
ens ... De er da vel ikke gaaende hertil?
– Næi, det var dog for langt! Her var Vogn til
Købmanden, og saa kørte jeg med.
– Bliver De her til Vinter, nej?
– Næ, jeg tænker paa at ta’ til Paris, hvis jeg kan
faa nogle Penge.
– De kan jo bare sælge et Par af Deres Malerier.
– Ja–a, det kan jeg jo! ... Naa, men det var
det Telegram!
Og Maleren bøjede sig frem over Bordet, tog et
Penneskaft og skrev:
Dr. Wilkens,
Odense.
Du maa endelig laane mig hundrede Kroner. Send
dem pr. omgaaende.
Oscar.
Postmesteren stod lige bag hans Stol og gennemsaa’
en Liste. Saa gik han hen ved Siden af Bordet og gav
sig til at søge mellem en Bunke Papirer, der laa
under en stor usleben Flintkile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>