Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Eksperiment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaabegivenheder saa tydeligt som mulig. – Og saa
lagde Du Viften bort og tændte en Cigar, én af mine!
Jeg forbavsedes over, at hun kunde huske alle
disse Enkeltheder. Situationen begyndte mere og
mere at interessere mig, og jeg tænkte slet ikke
paa, at mit Eksperiment rimeligvis voldte hende
Lidelse.
– Marie, begyndte jeg igen, – synes Du ikke, vi
skulde lade være at tale mere om dette her? Du gaar
jo bare der og hidser Dig selv op.
– Jamen, det er Din Skyld! sagde hun haardt.
– Hvad er min Skyld?
– Hvorfor nægter Du det? Hvis Du ikke har
Raad til at lade Dig fotografere, saa sig det; men
gaa ikke der og – – – Jeg kan ikke li’ det,
jeg kan ikke taale det! Du véd, jeg er ikke rigtig
rask i Dag.
– I Morgen gaar jeg op til Fotografen, sagde jeg
afgjort, – og saa er den Potte ude.
– Tak, sagde hun glad og greb min Haand. Tak,
Gustav! jeg vidste det jo nok!
– Hvad vidste Du?
– At Du havde lovet mig dit Fotografi.
– Ja, nu har jeg lovet Dig det!
– Men ogsaa i Tirsdags? spurgte hun hurtig, –
ogsaa i Tirsdags? Jeg forsikrer Dig for, at hvis Du
ikke siger ja, saa – – –
– Saa kommer Du maaske ikke paa din Moders
Plads i Morgen? afbrød jeg hende.
– Sig, at Du sa’e det i Tirsdags? bad hun
bønligt.
– Hør, Marie! jeg tror virkelig ikke, at Du er
rigtig i Hovedet
– Nej, nej, det kan gerne være, sagde hun og
lagde sin Kind mod min Skulder, – men sig bare, at
Du sa’e det i Tirsdags!
– Og hvorfor? spurgte jeg, – hvorfor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>