Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Det svage Køn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Nu kan vi jo prøve, sagde Inspektøren og traadte
hen til Sengen. – Paulsen! Paulsen! her er nogen,
der vil hilse paa Dem!
Den syge aabnede Øjnene og saa’ sig sløvt
omkring. Men saa rejste han sig over Ende, fuldstændig
vaagen.
– Ska’ jæ ha’ Ma’? spurgte han.
– Nej, her er nogen, der vil besøge Dem.
– Er det de to dér? Hvem er det?
– Ja, gæt engang, Paulsen! sagde Inspektøren
venlig – hvem tror De, det er?
– Det ved jæ ikke no’et om, det kender jæ ikke
no’et til! sagde den syge og rokkede forlegent frem og
tilbage paa Hovedet.
– Jovist saa, Paulsen! tænk Dem om! Det er jo
Deres Fætter og hans Kone, der er kommet for at
hilse paa Dem.
– Min Fætter? gentog Paulsen, – min Fætter?
– Ja vist saa, Deres Fætter og hans Kone!
– Min Fætter Kris’jan?
– Aa, Herregud, udbrød den gamle Frue, – nu
kender han Dig! hils paa ham, Fatter!
De gik begge nærmere hen til Sengen, og Manden
sagde:
– Goddag, hvordan har Du det, Jakob?
Og Konen sagde:
– Kender Du ikke ogsaa mig, lille søde Jakob?
– Jo, Du er min Fætters Kone.
– Aa Herregud, ja det er jeg saarnænd! Hvordan
har Du det, lille Jakob? Din Formynder skrev, at Du
var syg, og saa vilde vi da ud og se til Dig. Var det
ikke pænt af os?
– Det har varet no’et læ’e, inden I kom!
– Det har det, søde Jakob, men vi bor jo saa langt
borte.
– Jæ tror Dig ikke, min Fætters Kone!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
