- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
161

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Det svage Køn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Herregud, han tror mig ikke! jo, det ved Gud vi
gør; vi bor s’men helt ude paa Østerbro! – – Se
her, hvad jeg har til Dig! vedblev hun og trak et halvt
Pund Chokolade op af Lommen.

Den syge saa’ lækkersulten paa Pakken, men rørte
den ikke.

– Er det, fordi I ska’ arve mig? spurgte han saa.

– Men, kære lille Jakob ...

– Jo, jæ kender Jer, jæ kender Jer! det har jæ
studeret! lo Idioten og viste sine Gummer.

Den gamle Frue blev lidt nervøs og skottede hen
til Inspektøren.

– Han taler vist i Vildelse? sagde hun. – Værs’god,
søde Jacob, vedblev hun og rakte igen Chokoladen
hen mod Fætteren – det er til Dig!

– Jæ ta’er ’et ikke, min Fætters Kone, jæ ta’er
’et ikke! jæ holder mejet a’ Suggerla’e; men jæ ta’er
’et ikke!

Den gamle Frue bed sig i Læben, og det saa’ ud,
som hun vilde give et heftigt Svar, men saa vendte
hun sig mild og kærlig om mod sin Mand og sagde:

– Tal lidt til ham, Fatter.

– Du er nok blevet Inspektør, Fætter Jakob?
begyndte Manden.

Men Jakob afbrød ham. Han strakte én af sine
magre Hænder ud og klappede Fætteren paa Armen:

– Du er god nok, Fætter Kris’jan! sagde han –
Dig kan jeg godt lide. Men hun der lukkede mig
inde, da I ha’de fremmede! – Ka’ Du huske det, min
Fætters Kone? Du lukkede mig inde paa
Pulterkammeret, da I ha’de fremmede.

Den gamle Dame rødmede helt op til sine hvide
Haar, og der lyste et Glimt op i hendes Øjne, der
tydede paa, at havde Inspektøren ikke været til Stede,
skulde hun nok have lært Fyren i Sengen mores.
Men nu stod hun lidt tvivlraadig og pillede ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free