Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pestinak-Lars saa’ paa Vennen som i en Slags
religiøs Betagelse. Saa vendte han Ansigtet om mod
Pavillonen, som nu stod fuldt belyst af Maanen, der var
kommet op over Trætoppene. Den skinnede ind
gennem de aabentstaaende Døre, og Bordet og Stolene og
Sofaen derinde traadte utydeligt frem i det hvide, rolige
Lys. Og gennem de buede Vinduer kunde man se
Rankerne af den vilde Vin hænge ned, mørke, stive og
ubevægelige, som om de var støbte af Jærn eller
udskaarne af Træ.
Lars tog sit Glas og drak af det. Saa satte han det
fra sig igen og sagde langsomt:
– Forbandet er den Grund, vi sidder paa, Anders
Skovfoged!
Anders drejede paa Hovedet og klippede med Øjnene,
men sagde ingenting.
Saa lagde Gartneren igen sin Haand paa hans Arm
og vedblev:
– Der er ikke en Menneskesjæl paa Jorden, der
véd, hva’ Livet kan bringe a’ godt og ondt, forinden
han ligger stiv og strakt mellem fire Planker!
Den gamle blussede et Øjeblik op og nikkede
ivrigt:
– Nej, det er sgu vist og sandt! sagde han, – det
er sgu vist og sandt! En gaar hernede i Blinde og
famler og leder, som skrevet staar, og ved aldrig en
eneste Stund eller Time, hva’ Ende det ta’er!
Efter disse kraftige Udtalelser sank de begge længe
hen i Tavshed.
De sad krumbøjede, stive og ubevægelige og stirrede
ned i Jorden. Imellem drak de af deres Glas, men uden
at hilse paa hinanden. Rusen var ved at faa Magten
over dem. Anders var blevet søvnig og lukkede Øjnene,
medens Varmen tog paa at prikke ham over hele Kroppen.
Hatten havde han forlængst taget af, den laa paa
Trappen ved Siden af ham, og han sank mere og mere
sammen, med Hagen bøjet helt ned over Brystet. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
