Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pludselig skød han i Vejret som en Kikkert, vrissede
med Hovedet, spilede Øjnene op og mumlede:
– Hva’ ... hva’ si’er De? hva’ er ’et for en Grund,
De si’er vi sitter paa, Lars Christensen?
Gartneren løftede langsomt Ansigtet op mod ham:
– Ska’ jeg si’e Dem no’et, Anders Skovfoged?
sagde han, – De er drukken, er De! Og det er jeg
med! Men derfor er Livet li’e sørgeligt!
– Ja-a, det er det, mumlede den gamle, – det er
det! det er en evig Sandhed!
– Men vi er no’en Svin! vedblev Lars og slog ud
med Haanden, – baade De og jeg ... baade De og
jeg, vi er no’en Svin!
– Aa, Gu’ hjælpe vos alle tretten! sukkede Anders
sønderknust.
Og nu blev Gartneren paa én Gang ganske overvældet
af Sorg og Selvforagt. Han skjulte sit Ansigt i
Hænderne og stønnede højt.
Anders saa’ paa ham med et sløvt, melodisk Blik,
og gav sig til at klappe ham:
– Herregu’, lille Christensen, trøstede han, –
Herregu’, lille Gartner Christensen ... der er jo saa
mange, der drikker ... og jeg anklager dem saamen
ikke!
– Anders Skovfoged? mumlede Lars.
– Ja ...
– Anders Skovfoged?
– Ja!
– Véd Du slet ikke no’et om det?
– Om hva’ for no’et?
– Om mig og Fruen?
– Jo–o, jeg har jo nok hørt ... jeg har jo nok
hørt ymte.
– Er Du min Ven, Anders?
– Ja, det er jeg, Lars, det er jeg! .. li’e til min
sidste salige Blund er jeg det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
