Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Historie om en Pels og en Krone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Og hvor skal Du nu hen? spurgte Pigen.
– Jeg gaar til Rømming; kanske der er Arbejde
at faa.
Hans Ansigt var hvidt af Kulde. Og man saa’
hans magre, kantede Ben inden for de tyndslidte
Sommerbukser, der forneden hang i Frynser og Laser
omkring et Par gamle Fjederstøvler uden Fjedre, og saa
smaa til hans Fødder, at hans Hæle sad oven for de
nedtraadte Bagkapper.
Dog, hvad kom det mig ved!
Jeg svøbte Pelsen tættere omkring mig og gik.
Ud gennem Byen gik jeg, og ud ad den nøgne
Landevej, hvor Østenvinden skar ind fra Havet som
Knive.
Men jeg trak bare Huen længere ned om Ørene,
stak Hænderne i Pelsens Ærmer og skridtede af Sted
med min sølvknappede Stok under Armen.
Det begyndte at mørknes. Klokken var halv fem, og
Solen havde forlængst puttet sig bag Bakkekammen
mod Vest.
Ude over Havet hang nogle store, sorteblaa Skyer,
der saa’ ud, som om de havde ondt i Sinde. De gled
stille, lurende højere op paa Himlen. Det endte vel
med Snestorm.
Dog jeg maatte ud til det røde Hus, det daglige
Maal for mine Eftermiddagsspadsereture. Lige ud for
en Lem, der sidder i Gavlen af dette Hus, plejer jeg
at gøre omkring og vandre hjemad, glædende mig til
Cigaretten og Absinten før Dineren.
Vejen laa øde og tom med sine forkrøblede,
vejrbidte Smaatræer langs Grøftekanterne. Ingen
Mennesker var der at se, ingen Køretøjer at høre. Kun
Telegraftraadenes klagende Jamren og det dumpe Brus
af Bølgeslaget ude fra Havet lød uhyggeligt omkring
mig.
Og jeg forstærkede mine Skridt for hurtigst muligt
at naa det røde Hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>