- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
259

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Historie om en Pels og en Krone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Da lød der paa én Gang slæbende Trin bag mig.

Jeg drejede nervøs Hovedet om.

Det var Fyren, jeg havde set staa og tale med
Pigebarnet inde i Byen.

Jeg slap uvilkaarlig Hænderne ud af Pelsærmerne og
greb kraftigt fat om min sølvknappede Stok. Man ved
sig jo aldrig sikker for den Slags forsultne Eksistensers
dyriske Brutalitet.

Den franske Revolution med dens udskrevne fraterne-
liber- og égalité, Socialistkongresserne, Attentaterne paa
de kronede Hoveder, Sardindaaser og Anarkistbomber
og Mordet paa Præsident Carnot myldrede mig rundt i
Hjernen, medens jeg ilede fremad mod det famøse røde
Hus, som jeg allerede begyndte at skimte ret forude i
Skumringen.

Jeg kunde jo ha’ vendt om straks eller være veget
ned ad en Bivej?

Paa ingen Maade! Aldeles ikke! Man skal ikke lade
sig terrorisere af Underklasserne!

Det manglede sgu bare, at en velklædt og
bosiddende Mand, der punktlig betalte sin Husleje, skulde
mirnix, dirnix vige ned ad en Bivej for enhver
skævhælet, frynsebukset Lazaron af en Landstryger, som
den ene Nat sov i en Halmstak, den anden i en
Vejgrøft og den tredje Nat maaske slet ikke sov! Hæ!

Nej, hvis man virkelig levede i et velordnet
Samfund, burde Øvrigheden, der betaltes af os Skatteydere,
aldeles ikke tillade disse Knægte at færdes ude efter
Mørkets Frembrud!

Den burde tage dem i Forvaring Klokken henad
fire–fem og først slippe dem løs igen ved
Solopgang! ...

Nu havde jeg naaet Huset, stod midt for Lemmen
og gjorde højre om.

Banditten var ikke at øjne. Jeg lyttede: Jo, jeg hørte
dog hans slæbende Trin. Og der kom han selv ud at
Mørket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free