Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bismarckbruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Men paa bunden av folkesjælen er der allikevel
uavhængig av alle politiske og sociale tilfældigheder et
element av sund sans, som der maa fares varsomt med,
fordi det i længden ikke lar sig utfordre ustraffet.
Kein Schein verführt sein sicheres Gefühl,
heter det i „Wilhelm Tell". Det var denne gyldne
sandhed, som Bismarck og med ham gamle keiser Wilhelm
aldrig glemte i forholdet til det tyske folk. Selv nu, da
svakhederne ved deres system i flere henseender springer
ganske anderledes sterkt i øinene end før, staar denne
sandhed i alt væsentlig urokket. Bismarck umyndiggjorde
det tyske folk ved en korsvei i dets historie, tok
enheds-verket ut av hænderne paa det og fuldførte det efter sit
eget hode. Men i selve kjendsgjerningen er der et
uomstødelig bevis for maalbevisstheden i hans arbeide og
dermed ogsaa tilgivelse for hans selvraadighed, i det
mindste hos samtiden og den nærmeste eftertid. Wilhelm
den anden, som i løbet av nogen maaneder gjorde spranget
fra en forholdsvis ubemerket prinsetilværelse til
værdigheden som tysk keiser — en overgang, som kunde ha
forvirret en mere avbalanceret natur end hans — maatte
ifølge hele sit temperament og alle sine forutsætninger
ha særdeles let for at gripe feil, ialfald i begyndelsen.
Allikevel vilde nationen baaret over med ham, rent
instinktmæssig, hvis den havde merket tilløb til selvkritik,
alvorlige forsøk paa at studere de de politiske
kombinationer i deres aarsaks- og virkningsforhold — og derefter
ta standpunkt. Istedet var han paa farten allerede en
maaned efter sin fars død. Det var en ny form for
utenrigspolitik, som nationen betragtet med forundring,
blandet med en viss mistillid, og det er en kjendsgjerning,
at denne følelse ikke er svækket, men tvertimot øket ved
de stadig gjentagne officielle reiser til de samme hoffer
med en likesaa trættende serie av gjenvisiter. Men det ser
allikevel ut til, at han like til utbruddet av verdenskrigen
har været urokkelig overbevist om, at han ved disse reiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
