Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bismarckbruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
øvet en fredsmission av høi rang. Egtheden i denne følelse
er likesaa ubestridelig som den mangel paa virkelighedssans,
som gaar gjennem hele hans politik, og som før eller senere
maatte føre til en katastrofe. Begrebet vanskelighed har
aldrig eksisteret for ham uten som en talefigur, og det er
rigtig, naar en av hans tyske biografer siger, „at han altid
har ment at utjevne dype historiske motsætninger, naar
han kysset sin dynastiske gjesteven paa kinderne".
Der siger sig selv, at Bismarck, som havde kjendt
keiseren fra han var gut og havde set de mange
eiendommelige utslag av hans komplicerte natur, ikke havde
gjort sig nogen illusioner om selv at beholde magten til
sin dødsdag, og der foreligger ogsaa en uttalelse av ham
i saa henseende. Hermed falder ogsaa paastanden om,
at han nogensinde havde tænkt at „grundlægge et dynasti".
Det sidste fralagde han sig i rigsdagen i en tale i 1889, som
i enkle ord fastslaar den kjendsgjerning, at det, som en
mand mindst av alt kan testamentere bort, er det fond av
tillid og erfaringer, som er produktet av hans personlighed
og hans arbeide. Det første — at hans magt hvilte paa
gyngende grund — har han selv pekt paa ikke én, men
flere gange, før den svigtet for alvor.
Mere overbevisende er imidlertid den omstændighed,
at Bismarck ved hyppige fravær fra hovedstaden og
langvarige ophold paa Friedrichsruhe likefrem søkte at lempe
sig efter keiserens trang til at være fri og ubunden og
dermed søkte at forberede sin endelige avgang uten noget
brud. Indenrigspolitiken interesserer ham mindre, og
han er langtfra tilbøielig til at betragte sig som uerstattelig
paa dette omraade. Men utenrigspolitiken, som maa ledes
med sikker haand, hvis ikke selve enhedsverket skal
komme i fare, har han ganske naturlig en viss ængstelse
for at gi fra sig uten mot de mest betryggende garantier.
I virkeligheden er det paa dette omraade de første
dissenser opstaar mellem ham og keiseren. Bismarck
havde, som vi har set, gjennem et langt liv stadig tat
sigte paa at staa i et godt forhold til Rusland, alene med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
