Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Omkring ti-aarsjubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ut fra en solid konservativ og bundhæderlig opfatning,
som hvilte paa noget av en historisk tradition. For en
menneskealder siden havde Wilhelm den førstes bekjendte
krigsminister, Roon, været ængstelig for at Preussens
stilling som ledende magt i Tyskland skulde virke
demoraliserende paa den strengt monarkiske og kirkelige
karakter hos det overveiende flertal av det preussiske
folk og derfor holdt igjen i det længste overfor den
Bis-marckske politik. Nu var Caprivi bekymret for, at den
stort anlagte kolonialpolitik, som Wilhelm den anden
begyndte at tumle med, skulde forvandle de gammeldags
hæderlige tilfredse og loyale tyskere til en ufin,
paagaa-ende race med amerikansk fart og britisk
individualitets-trang. Det var utvilsomt rigtig psykologisk set. Men selv
om Caprivi havde faat lov at fortsætte som rigskansler,
var det tyske samfund, da han traadte ind i det offentlige
liv, allerede saa dypt furet av de sociale motsætninger og
alle de spørsmaal, som stod i forbindelse med dem, og
saa utpræget materialistisk anlagt i hele sin handelsmoral
og sit økonomiske grundsyn, at utviklingen ikke mere
lot sig stanse.
Fyrst Hohenlohe, som var mindre av en karakter end
Caprivi og fremfor alt ikke belastet med hans moralske
bekymringer, havde adskillig lettere for at gaa med paa en
saadan politik. Hans høie alder er ogsaa en undskyldnig
for ham, da man ikke godt kan vente nogen særlig
motstandskraft overfor keiserlige enevoldslyster hos en mand
paa 76, som ikke tidligere har udmerket sig ved nogen
større grad av selvstændighed.
Med Hohenlohe holdt den officielle uansvarlighed sit
indtog i det offentlige liv paa en maate, som man ikke
tidligere havde været vidne til eller overhovedet tænkt sig
muligheden av. Han var født i 1819 og havde i aarenes
løb gjort en udmerket karriere efter den teori, som han
engang for spøk har anbefalet — „at en ung mand, som
vil frem i verden, bør ha en pen sort frak og holde sin
mund". Han havde været gesandt i Paris og aller sidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
